Leje

Kontorlejemål med beliggenhed på Kolding gågade

Akseltorv 6B, 3. sal, 6000 Kolding

Flot kontorlejemål som er beliggende i en historisk ejendom i det absolutte centrum af Kolding. Lejemålet er beliggende overfor rådhuset på Akseltorv og har facade til Østergade, Jernbanegade og Akseltorv. Med en beliggenhed direkte på gågaden og samtidig kun 100 meter fra Koldinghus, ja, så bliver det ikke mere bynært.

For at tilgå lejemålet føres du via en smuk og herskabelig trappe op til 3. sal, hvor lejemålet er beliggende i ejendommens øverste etage. Der er gode detaljer såsom synlige spær, skrå lofter med akustikplader, mødelokale indrettet med pæn lamelvæg i træ osv.

Lejemålet er 224 m² og indeholder åben entré, 3 storrumskontorer med god plads til mange skriveborde og arbejdsstationer – både stationære som flydende. Herudover er der 2 mødelokaler, et printerrum/depotrum, rummeligt køkken med spisepladser samt toilet.

Anvendelsesmulighederne er mange, idet lejemålet både kan benyttes til kontor, liberalt erhverv, kreative virksomheder, klinik eller lignende.

Til lejemålet er der mulighed for at leje en p-plads i ejendommens gård, når der er en ledig. Derudover er der mange offentlige parkeringspladser i nærheden af lejemålet bl.a. parkering ved enten Koldinghus eller Borchs Gård, med i alt 100 offentlige p-pladser. I forbindelse med parkering kan det nævnes, at Kolding Kommune tilbyder mulighed for at købe månedskort til udvalgte parkeringspladser.

Afslutningsvis er det værd at nævne, at lejemålet i dag er momsregistreret, men der er mulighed for at leje lejemålet momsfrit, såfremt lejer ikke driver momspligtig virksomhed.

Årlig leje kr. 119,400
Sagsnummer 20591
Leje pr. m²
kr. 533
Depositum
kr. 59,700
Årlig driftsudgift
kr. 5,600
Årlig driftsudgift pr. m²
kr. 25
Etageareal
224 m²
Energimærke
D

Emil Møller Hauser

Indehaver · Erhvervsmægler MDE, DiplomValuar